Velkommen

Ærtebjerg Vin

Ærtebjerg Vingård ligger ved Ærtebjerg med udsigt over Isefjord. Vi hat 1.500 vinstokke, 2/3 grønne druer og 1/3 blå druer. Vores druer er overvejende Solaris og Frühburgunder (Pinot Noir). Desuden har vi noget Sauvignon Blanc, Riesel, Souvignier Gris, Johannitter og Cabernet Cantor.


Vingården blev etableret i 2020. Vi brugte det første år med at rydde en granskov, hvor vinmarken nu ligger, på den mest velegnede sydvendte skråning. Derpå såning af en bred vifte af planter til jordforbedring, hvoraf nogle har givet navn til vores Solaris vine. De første vinstokke plantede vi i 2021, omgivet af en skov af jordforbedringsplanterne: et væld af solsikker, cikorie, blodkløver, fodervikke, oliehør, og honningurt bl.a.



Vine

Vinmarken er i balance med sig selv. Den dyrkes uden tilførsel af næringsstoffer eller andet. Den næring planterne får, kommer fra udtynding og afklip fra vinplanterne selv. Vi tilpasser udbyttet på planterne, så der sigtes mod gunstige forhold for modning af druerne og dermed balance mellem sukkerindhold, syre og aromastoffer.


Vi laver både spontangærede vine (på naturgær fra druerne) og vin med tilsætning af kulturgær. Med spontangæring tilsigtes en vin med karakteristika fra den lokalitet den er vokset i.


Vores først høst var i hus i 2023. I begrænset mængde, fra de planter, som blev sat i 2021. 2024 høsten vil være klar til salg i løbet af sommeren 2025 og omfatter hvidvine lavet på Solaris, en Orange vin og en rødvin lavet på Frühburgunder.


2024 høsten er udsolgt i foråret 2026.

2025 høsten vil være klar til salg fra forår-tidlig sommer 2026 - rødvin dog først senere på året. Som 2024 høsten omfatter den hvidvine lavet op Solaris, en Orange vin og en rødvin lavet på Frühburgunder.





Vicia 2025

Hvidvin lavet på Solaris. Spontangæret og lagret på ståltank og på egefad. 13,5 %

Frisk hvidvin med præg af tanniner og noter af gule blommer og grape.


Pris, 75 cl: 200 kr


Trifol 2025

Hvidvin lavet på Solaris. Gæret og lagret på ståltank. 13.5 %

Tør, frisk hvidvin gæret med kulturgær, med let syre, noter af citrus og abrikos.


Pris, 75 cl: 175 kr



Linum 2025

Hvidvin lavet på Solaris. Spontangæret og lagret på ståltank. 13,5 %

En frisk hvidvin med balanceret syre, med noter af fersken og eftersmag af grape.


Pris, 75 cl: 185 kr

Orange 2025

Orangevin lavet på Johannitter og Riesel. Spontangæret og lagret på ståltank.

11 %


Pris, 75 cl: 175 kr

Frühburgunder 2025

Rødvin lavet på Frühburgunder.

11 %


Pris, 75 cl: 245 kr


Kontakt og besøg

Ærtebjerg vin

Ærtebjergvej 4

4571 Grevinge

claus@aertebjerg-vin.dk

Janne@aertebjerg-vin.dk

Telefon, Claus 2980 6634

Telefon, Janne 2960 0359

Rapport hos Fødevarestyrelsen

https://www.findsmiley.dk/1463695